Nomad
Film
School
Nomad Film School er stiftet på fundamentet af projekterne 'Monster' og ‘Kolibri’ og drives af et kollektiv på over 30 frivillige filmfaglige kræfter. Foreningen er født ud af ønsket om at skabe et mobilt, trygt og professionelt læringsrum for børn og unge, der befinder sig på kanten af de etablerede fællesskaber.
Det handler for os om at tage initiativ til at møde de unge, der aldrig har turdet kaste sig ud i den drøm, de går med. Den følese, der sidder i maven om, “Gid jeg kunne lave en film en dag.” Med det her møder vi de unge, der hvor de er og giver vores bidrag til Ungeløftet gennem en lettere vej ind i de svære fællesskaber.